Oplever I – trods gode intentioner og dejlige følelser for hinanden – at det at være en del af en sammenbragt familie ikke er så nemt, som I troede det ville være? Tro mig, I er ikke alene!
Når I er nyforelsket, kan det virke nemt og overkommeligt at få en sammenbragt familie til at fungere, men når hverdagen bliver aktuel, kan der naturligvis opstå problemer. Måske kan I nikke genkendende til:
- At jeres rummelighed og forståelse af hinanden og hinandens børn er blevet indskrænket.
- At jeres syn på hinanden måske også har forandret sig i takt med uenigheder om håndtering af børn, opdragelse, ekspartner m.m.
- At I er fyldt af følelser og tanker, I har det dårligt med og skammer jer over.
- I føler måske, at jeres partner ikke helt er den, han/hun har udgivet sig for at være.
- I oplever jer misforstået hver gang, I ytrer jer.
- I er trætte af konstant at gå på kompromis og føler, at I langsomt udvisker jer selv.
- I savner hinanden, den gode kommunikation, forståelsen, tolerancen, forsoningen, rosen, anerkendelsen, intimiteten, nærheden og jeres sexliv.
- I savner følelsen af at kunne løse jeres udfordringer sammen på en god og konstruktiv måde! Det forstår jeg godt.
Det at være en sammenbragt familie er utroligt svært og krævende – for der er så mange flere udfordringer, så mange flere relationer at skulle forholde sig til og jeres familie er under påvirkning mange steder fra.
Jeg er selv skilsmissebarn og er fraskilt efter 27 års ægteskab. Jeg lever i dag i en sammenbragt familie og har gjort det i 8 år. Det har bestemt ikke været uden udfordringer. Det er nemlig rigtig meget, du ikke selv er herre over! Men tro mig, det kan lade sig gøre!
Der er stor forskel på at leve i en kernefamilie og en sammenbragt familie.
I starter jeres sammenbragte familie med hver jeres historie, traditioner, vaner og måde at være en familie på. I bringer hver især værdier og kulturer med jer ind i forholdet.
Samtidig skal I skabe jeres fælles kærlighedsfortælling, jeres nye familiehistorie, kultur og værdisæt, der så skal smelte sammen under hensyn til og i respekt for hinandens allerede eksisterende historier.
Grundene til at det kan være konfliktfyldt, svært og meget krævende for jer som par, er jeres forskelligheder, forventninger, strategier, mønstre – ja, alle de følelser konflikterne fremprovokerer i jer hver især.
Netop måden I hjælper hinanden følelsesmæssigt undervejs i processerne og i konflikterne er vigtig for, at I kan lykkes som en sammenbragt familie og bevare kærligheden mellem jer. Husk det vigtigste og bærende element i en sammenbragt familie er jer.
Det er meget vigtigt, at I forholder jer bevidst til og er bevidste om, at det at skabe en sammenbragt familie foregår på helt andre vilkår, end da I skabte jeres kernefamilie.
For i jeres kernefamilie var børnene udelukkende jeres børn. Som biologiske forældre havde I stor interesse i børnene og deres ve og vel. I boede fast sammen og ingen andre end familiens medlemmer havde indflydelse på regler, hverdag, værdier, ferier m.m. Alle familiens medlemmer kendte deres roller, plads – og jalousi mellem forældre indbyrdes rettet mod børnene var ikke eksisterende eller sjældent.
I en sammenbragt familie er der typisk forskel på de følelser, du har for dine egne børn og for din partners – det er helt normalt og helt i orden. Ligesom der er forskel på de følelser børnene har for deres forældre og andre voksne. Altså alle i familien elsker ikke nødvendigvis hinanden.
Førende ekspert i relationerne i sammenbragte familier Dr. Patricia Papernow, taler om 5 livsvilkår som gør sig gældende i sammenbragte familier. Vilkår som ikke forsvinder og som kræver indsats, samarbejde samt anderledes forventninger til os selv og hinanden.
De 5 livsvilkår er ifølge Dr. Patricia Papernow
- Forældre føler sig klemt mellem deres børn og deres partners behov. Bonusforældre og børn kan føle sig udenfor, jaloux, underprioriteret, og oversete.
- Børn kæmper med tab, loyalitetsbånd og mange forandringer.
- Forældreopgaver og børneopdragelse deler og splitter de voksne.
- Sammenbragte familier skaber en ny familiekultur – mens de respekterer de allerede eksisterende familiekulturer.
- Ekspartner er en del af den sammenbragte familie.
En kort uddybning af vilkårene og øvrige udfordringer
- Deleordninger hvor jeres sammenbragte børn har 2 boliger, og de ”flytter” og omstiller sig hver 8 eller hver 14 dag (eller andet). I omstiller jer naturligvis også.
- Der er en bonusforælder, børnene skal forholde sig til, lære at kende og skabe relationer til. En bonusforælder er ikke personer børnene har tilvalgt, men en far eller mor har valg.
- Der er bonussøskende børnene skal forholde sig til og skabe relation til – igen ikke et tilvalg af børnene selv.
- Skilsmisse eller anden form for tab er ofte gået forud for jeres sammenbragte familie. Der er i den forbindelse mange behov, følelser og forandringer som skal håndteres både hos børn og voksne.
- Fraværet af en forælder/søskende i dagligdagen, generelt savn, savn af opmærksomhed, omsorg, kærlighed fra den forælder man ikke er sammen med i den pågældende uge.
- Loyalitetsforvirring hvis der er konflikter mellem forældre og/eller konflikter mellem bonusforældre og forældre. Disse konflikter kan give børnene modstridende følelser og skabe utryghed.
- Uvante roller og følelser for jer som voksne i forhold til hinandens børn, hvornår må og/eller skal jeg agere og reagere i forhold til børnene? Hvor og hvornår har jeg indflydelse og ansvar? Hvornår har jeg ret til at sige til og fra?
- Du/I kan blive ramt af skam over svære tanker og følelser som vrede, ulyst, jalousi m.m. Når I ikke har indflydelse på de børn, som I samtidig forventes at skulle holde af, gøre noget for og med – når så samtidig beslutninger om dem og hverdagen træffes hen over hovedet på jer.
- Ekspartneren er en del af den sammenbragte familie, en part der har indflydelse på hverdagen, børnenes trivsel, ferier, samarbejdet m.m Husk samarbejdet er udelukkende de voksnes ansvar – aldrig børnenes.
- I har en fortid – det kan ingen af jer ændre på. Men det er fortid!
I kan altså ikke sammenligne de 2 familieformer!
To forskellige familier skal fusioneres. Jeres forskelligheder, børnenes forskelligheder, alle de modsatrettede følelser, alle de indbyrdes relationerne, alle de udefra kommende relationer, er vilkår og betingelser som er og som vil påvirke jeres sammenbragte familie.
Hjælp til konfliktløsning
Konflikter er uundgåelige i jeres sammenbragte familie – men måden hvorpå I håndterer og løser jeres uoverensstemmelser er altafgørende for jeres sammenbragte familie.
Husk I er teamet der skal samarbejde og hjælpe hinanden med at skabe gode rammer for jeres familie.
I har ansvaret for hinanden, børnene, trygheden, kærligheden, stemningen, ligeværdigheden, rummeligheden, åbenheden, ærligheden, respekten, relationerne, ansvarsfordelingen generelt og i forhold til hinandens børn samt den gode kommunikation generelt og hinanden imellem.
Værdier og forventningsafstemning
Som sammenbragt familie skal I udforske og danne jeres fælles fundament og værdigrundlag for jeres familie.
Jeres værdier er afgørende for jeres valg i livet – og for hvordan I befinder jer i relationer og situationer. Jeres værdier udfolder sig i forhold til, hvordan I er med jeres børn, hvordan I bruger jeres tid i familien og på arbejde, hvordan I prioriterer jer selv og andre, hvor vigtig tryghed er eller om taknemmelighed, respekt, renlighed, motion, eller humor er vigtig for jer hver især.
Bevidsthed og indsigt om dine egne og din partners værdier – giver jer mulighed for at kunne stoppe tilbagevendende diskussioner og i stedet italesætte det, som reelt er på spil hos jer, nemlig hvilke grundlæggende værdier, I har. Når I reagerer uhensigtsmæssigt, er det ofte fordi jeres værdier bliver klemt eller glemt!
Fold jeres værdiantagelser ud sammen – hvad har værdi for jer hver især. Giv jer god tid og tal ind i de forskellige værdier, I fremkommer med, hvad de betyder for jer og hvorfor de har den betydning, de har.
Tal om jeres værdier indenfor forskellige kategorier f.eks parforholdet, partner, børn, opdragelse, regler/normer, læring/udvikling, kommunikationen, fritid, fællesskab/tid/rum, alenetid, familie, ferie, arbejde, rengøring, boligindretning m.m.
Forventninger har vi alle mange af. Nogle forventninger ligger ubevidst i jer – og andre er I bevidste om. Antager I, at jeres partner kender jeres forventninger, så derfor behøver I ikke fortælle om dem, kan det gå galt – og I kan ramle sammen i uindfriede forventninger og ulykkelighed. Forventninger, der er indlysende for jer selv – kan være urealistiske for jeres partner. Derfor italesæt jeres egne forventninger og vær nysgerrige på jeres partners. Husk vi må have anderledes forventninger til os selv og hinanden i en sammenbragt familie contra i kernefamilien – grundet de 5 livsvilkår
Når I har klarlagt egne værdier og fælles værdier samt talt ind i jeres forventninger som sammenbragt familie, så er I igang med at forebygge og nedtrappe konflikter. Det vil styrke jeres tillid til hinanden og forholdet, når I ved, hvad I kan forvente af jer selv og af hinanden.
Vær opmærksom på ikke at have urealistiske og tårnhøje forventninger til jer selv, da vi kan blive ramt af dårlig samvittighed, skyld og skam, når vi ikke kan indfri de forventninger, vi har til os selv.
Støt hinanden i stedet for at modarbejde hinanden
Når der opstår en konflikt eller et problem, er det vigtigt at kunne skelne mellem de problemer I kan gøre noget ved kontra dem som I ikke kan gøre noget ved – og det der er et vilkår. Husk: I et parforhold er det aldrig kun den ene part der ejer problemet. Er der et problem, har man et fælles problem.
Det er menneskeligt og naturligt, når I føler jer klemt i konflikt eller i diskussion, at I forsøger at frygte fra jeres ansvar i situationen.
Måske peger I udad, drager sammenligninger, spiller skyld/skam kortet, bliver tavse, flygter væk, bliver vrede og irriteret m.m. Især hvis diskussionen omhandler eget barn og/eller ekspartner. Det er helt normalt, at I kan føle det sagte som et angreb på jeres barn og egne evner som forældre.
Undgå at skyde skylden på hinanden – blive i jeres ”eget mål – på egen banehalvdel”- kig indad og få øje på jeres egen andel i konflikten.
Tal i stedet ind i den eller de tanker og følelser, konflikten afstedkommer i jer, hvilken adfærd det føre til hos jer. Italesæt hvad I har behov for og længes efter for at føle jer set, hørt, anerkendt i situationen. Altså mød hinanden i og med sårbarhed, lyt og lad din partner tale ud, inden du svarer.
I kan også gøre brug af perspektivskifte, prøv at sætte dig i din partner og barnets sted. Hvordan mon de oplever situationen! Hvordan mon de ville beskrive situationen! Hvad vil de opnå! Hvad kæmper de for! Hvad kunne mon være vigtig for dem, når de siger og gør som de gør!
Se hinanden som en medspiller og ikke en modspiller. I skal være hinandens læringspartner i processerne, vær derfor nysgerrige på det jeres partner bringer op, hvad er det min partner vil fortælle mig her – hvad kan jeg lære af det – og hvad kan jeg lære om min partner!
Mød hinanden med for-forståelse, altså når min partner siger eller gør dette, er det ment og gjort i en god mening, han/hun har fået øje på noget, jeg måske ikke selv har set og vil mig og mine børns det bedste. Min partner har gode intentioner.
I sammenbragte familier må man ofte give mere end man får tilbage og man må acceptere noget, der ellers strider mod ens idealer og ønsker. Med andre ord kan det være nødvendigt at ”sluge nogle kameler”, eller benytte ”pytknappen”.
Det betyder ikke, at de udfordringer og konflikter som opstår ikke skal tages alvorligt. De skal altid italesættes, tales igennem og landes, så I gensidigt føler jer set, hørt, forstået og elsket, da vil jeres sammenbragte familie have de bedste vilkår for at lykkedes.
Er du/I blevet optaget af, om rådgivning kunne forbedre jeres parforhold! Så er du/I naturligvis velkommen til at kontakte mig.
Kærligst Anne Mette