PAR
Hvad kan jeg hjælpe jer med som par?
Mange par kommer til mig i en periode, hvor deres forhold og sexliv er så problematisk, at de overvejer at forlade hinanden. Det er helt naturligt, at når man har konflikter i parforholdet, så påvirker det ofte sexlysten og dermed sexlivet. Den manglende seksuelle lyst til hinanden, påvirker parforholdet ydermere, og man kan havne i en negativ spiral sammen, hvor det kan føles som om, der ingen løsninger er på problemerne. Kommunikationen ophører, intimitet, nærheden, prioriteringen, glæden og lysten til hinanden udebliver og viljen til forsoning mindskes.
Det kan også være, at du er en del af et velfungerende parforhold, som gerne vil bevare jeres gode relation og kærligheden, men blot ønsker inspiration eller at udvikle jer yderligere sammen. I dette tilfælde hjælper og guider jeg jer gerne.
Konkrete problemstillinger
- Løsne op for den eller de fastlåste konflikter og mønstre, I har i jeres parforhold.
- Arbejde med jeres individuelle forskelligheder og mønstre, således at I mødes i de forskelligheder, I har.
- Bedre jeres kommunikation generelt samt i konfliktsituationer (forståelse for hinandens tankeverden).
- Snakke om tanker, følelser, spørgsmål og udfordringer i forhold til jeres seksualitet og sexliv sammen.
- Utroskab eller anden form for svigt i parforholdet.
- Jalousihåndtering.
- Snakke om manglende og uens lyst – udforske intimitet og seksualitet sammen som par.
- Afhjælpe seksuelle dysfunktioner såsom rejsningsproblemer, sygdom og/eller medicinforårsagede problemer.
- Håndtering af overgangsalderens udfordringer for kvinden og manden.
- Pornoafhængighed – udfordringerne ved sex med partneren.
- Seksuelle fantasier og fetich.
- Åbne forhold / swinger
- Uplanlagt graviditet og uenighed om udfald af valg.
- Efter-abort samtaler.
- Eksistentielle livskriser - stress, angst, depression.
- Tag ordentlig afsked ved skilsmisse og bevar det gode samarbejde omkring børnene og ekserne.